Charlottehaven Café – lækker brunch og morgenmad på Østerbro

    Hjørringgade 12 C, 2100 Østerbro Tlf.: 3527 1500

    Hvis du er bosiddende i Århusgade – eller kvarteret deromkring på Østerbro – eller du af andre grunde befinder dig i området, kan du med stor fordel lægge vejen forbi Charlottehaven Café, når du er sulten.

    Charlottehaven Café er tilknyttet Charlottehaven, som rummer både hotel og lejlighedskompleks. Den rummelige café og restaurant slår hver morgen klokken syv dørene op for det morgenfriske publikum. Og det gælder såvel beboere i kompleksets lejligheder som gæster på hotellet og udefra kommende.

    Hos Charlottehaven Café kan du spise i selve restauranten, som kan prale af masser af plads mellem bordene, veloplagt professionelt serveringspersonale og et særdeles velkomponeret menukort. På dette finder du sunde og velsmagende retter morgen, middag og aften.

     

    Brunch og morgenmad hos Charlottehaven Café

    Du bør ikke snyde dig selv for en hyggelig morgenmadsoplevelse i hverdagene hos Charlottehaven Café. Her har du mulighed for selv at sammensætte din menu ud fra et udvalg af lækre og veltilberedte retter fra kortet.

    Du kan vælge mellem 3, 5 og 7 retter, når din brunch eller morgenmadstallerken skal sammensættes.

     

    På kortet finder du såvel kolde som lune retter så som for eksempel blødkogt æg, røræg eller spejlæg med purløg, ristede oksepølser og sprødstegt bacon. Du kan vælge en lækker brødkurv indeholdende surdejsbrød, maltrugbrød og en kernebolle – selvfølgelig inklusive smør og marmelade eller nutella.

    I afdelingen for tilbehør finder du økologisk skyr med granola og sirup, avocado på rugbrød med langtidsbagt tomat og sesam, økologisk vesterhavsost med figner og nødder, islandsk røget laks med friskost, agurk, fennikel og ærteskud samt dansk skinke.

    Til dessert kan du vælge en lækker frugtsalat med mynte – eller en helt og aldeles syndig portion amerikanske pandekager med sirup og blåbær.

     

     

    Weekend: Brunchbuffet – et must for brunch aficionados

    Hvis du sætter større pris på en overdådig brunchbuffet med frit valg på alle hylder, bør du aflægge Charlottehaven Café en visit på en lørdag, en søndag eller en helligdag. Her kan du nemlig fra klokken ti slå dig ned i caféen og gå om bord i et kæmpe udvalg af traditionelle brunchretter serveret ved høflig selvbetjening fra caféens flotte buffet.

    Uanset om du besøger Charlottehaven Café alene, eller om du har gæster med, vil du altid kunne finde plads til at hygge med morgenmad og brunch. Foruden det store indendørs areal råder Charlottehaven Café nemlig også over en lækker gårdhave, som er helt perfekt til brunch i de varme sommermåneder.

    God fornøjelse – du får med sikkerhed stillet din sult hos Charlottehaven Café.

    FAQ BOKS

    Hvad tid åbner Charlottehaven Café?

    Charlottehaven Café åbner allerede klokken syv i hverdagene og klokken ti lørdag, søndag og helligdage.

    Hvor ligger Charlottehaven Café?

    Charlottehaven Café ligger i Charlottehaven på Østerbro – nærmere betegnet Hjørringgade 12C tæt på Nordhavn Station.

    Kan jeg bestille brunch eller morgenmad hos Charlottehaven Café?

    Ja – Charlottehaven Café serverer vælg selv-morgenmad i hverdagene og brunchbuffet i weekenden.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffebaren på Amager – lækker morgenmad og sublim kaffe

    Amager er blandt de områder, som er i hastig vækst, hvad angår café- og restaurant ivet.

    Morgenmad og brunch på Café Dyrehaven Vesterbro

    Vesterbro er stedet at gå hen, når du leder efter et godt måltid mad. Inden for

    La Esquina – morgenmad med sjæl på Østerbro

    Indre Østerbro i området omkring Ryesgade er et af de mest trendy kvarterer i København. Her